søndag den 6. maj 2012

Lidt russisk er man vel altid

Jeg skal nok lige give lyd om det der Malmö snarest, men lige noget andet først:

Jeg kan se sådan en masse statistik på den her blog...(hvilket jeg i grunden er herredårlig til at finde rundt i). Men i hvert fald kan jeg se, at I er her. Det er simpelthen så fedt, at der er nogen, der sådan kommer og læser med. Lidt overrasket er man nok også....for efter Danmark, har jeg en del læsere, der kommer herind fra Rusland... Jeg vælger selvfølgelig at formode, at Google translate er SÅ fantastisk på dansk-russisk-området, at de bliver herinde og læser alle mine blogs (og at det har absolut INTET at gøre med at de af uvisse årsager bliver forvildet herind). Og derfor vil jeg da gerne sige velkommen til dem også. Da (=udtalt russisk forstås!)

Nu er jeg jo ikke så vanvittig erfaren på det her blog-område, men jeg kan virkelig godt lide det. Jeg nyder sgu at skrive. Mere end jeg har gjort med alle mine andre ynkelige forsøg på at få min kreative side ud ad mig. Så tak fordi, I gider læse med. Det er dælme hyggeligt, jeg allerede sådan får besøg! Og jeg tror, godt I kan regne med, jeg ikke sådan lige smutter igen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar