tirsdag den 8. maj 2012

Det store dilemma

Jeg har købt en jakke over nettet. Det er rigtig fin og rød (hvilket jeg normalt ikke går så meget i - men den er ikke jeg-er-lidt-i-krise-over-mit-tøj-og-er-desuden-på-min-mors-alder-så-jeg-sætter-lige-et-kækt-rødt-bælte-i-maven/et-eller-andet-smart-rødt-tørklæde-i-halsen-agtig rød, men mere cool rød - åh jo, det er en farve) og billig, ikke mindst.
Nå, men altså, jeg har købt den over nettet, og den er lige kommet i dag. Jeg er altid samme størrelse i alle mærker, så derfor blev min veninde og jeg selvfølgelig enige om, at jeg sagtens kunne købe den i en størrelse mindre, da den rigtige størrelse var udsolgt.. Det resulterede taadaaa i: jeg kan ikke knappe den mere en to knapper op... Og der er fem. E synes selvfølgelig, det er dybt åndssvagt at have en jakke, der ikke kan lukkes, men han er altid så skide praktisk, så hans holdning tæller ikke helt. Min far, som jeg så senere og tvang med på råd, var mere åben for ideen og brugte et par minutter på at forklare mig, hvilken farve grøn, der ville passe mega (han sagde ikke mega) godt til i halstørklæde.
Og hvad gør man så? Her er to mænd, jeg normalt ikke lytter til, hvad angår mode. Men fædre har vel mest ret. Min egen, forstås. Igen her tæller E ikke helt..
Så jeg tænker, den skal beholdes. Den skal ellers sendes tilbage til England og i løbet af min økonomiske argumentation over for E, endte jeg med at konkludere, at jeg kun ville få ca. 50-60 kroner tilbage. Og hvis jeg har ret i det, kan jeg sgu da lig'så godt beholde den!

Så hvis I ser en kæk pige i en cool-rød jakke, der står piv-åben resten af sæsonen, så er det sgu nok mig. Er der ikke også noget med, at man skal købe den et nummer mindre, hvis den skal stå åben? For så ser man tynd ud? Jo...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar