tirsdag den 24. april 2012

Sku' vi i gang, eller hva'?

Here we go...
Det er vildt angstprovokerende for mig at starte en blog. Og det er faktisk lang tid siden, jeg besluttede mig for at gøre det. Men så ombestemte jeg mig, så kom der noget i vejen, så kunne jeg ikke finde på et navn, så kom der noget i vejen, så manglede jeg at skrive en start, og nu står vi så der, hvor jeg er løbet tør for undskyldninger.... Så here we go.
Jeg skriver fordi, jeg har lyst. Og fordi jeg tror, jeg har godt af det. Jeg tænker godt på skrift - omend ofte kludret formuleret. Altså, jeg får sat tingene lidt i perspektiv og den slags. Og det, tror jeg, er meget smart, når man er den lidt moodsvingende type....har jeg hørt..
Jeg kommer til at skrive om min hverdag, min datter, min kærlighed til København, min yndlingsmand, mit liv og mine tanker.
Jeg håber, du vil hygge dig med at læse med. Jeg lover at være ærlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar