Jeg har fundet en fejl..

Jeg mødte en af mine større fejl i igen forgårs. Det er egentlig ret simpelt - og uhyggeligt irrationelt. Det kom sig af, at jeg skulle skrive en arbejdsmail til en fra mit gamle arbejde om noget med nogle lokaler, vi gerne ville låne. Ham, jeg skrev til, svarede, at de kunne ikke låne os dem pga. pladsmangel, og desuden var de ikke meget for at låne ud til andre, som jeg sikkert vidste som tidligere ansat. Det var lige præcis den sidste sætning, der satte det hele i gang.
Jeg vil egentlig sige, at jeg ikke har det store imod at stå på egne ben, og man skal ikke være meget uenig med mig, før jeg gladeligt tager en diskussion - også selvom jeg er alene med mine holdninger, hvis jeg altså er sikker i min sag. Men hvis jeg er lidt usikker på et område, som fx arbejde (åbenbart), så kan jeg krølle helt sammen i skam og pinlighed, hvis jeg føler jeg har tabt bare en lille smule ansigt. Det ligger nogenlunde på linje med min dårlige samvittighed. For de her to ting kammer helt over, og min logiske sans forsvinder ud af vinduet i løbet af millisekunder. Hvis jeg nu skulle tvinge min logiske sans i gang, så vil jeg mene, at min tidligere søde kollega nok ikke har vendt øjne af mig på den anden side af skærmen og erklæret til resten af kontoret, at jeg er en kæmpe tåbe..... Så jeg kan sagtens se, det er irrationel og jævnt dumt. Jeg hører bare ikke efter, hvad jeg prøver at fortælle mig..
Lidt ligesom med min dårlige samvittighed, så satser jeg på, at det snart går over, nu hvor jeg er ekstra opmærksom på at få mig selv til at lukke røven! Jeg satser virkelig på det...

Træthed

Egentlig lidt træls at rende og have dårlig samvittighed over for min blog. Men hvis man kender mig, ved man, at jeg konstant har dårlig samvittighed over for en eller anden - og nu også min blog. Jeg skriver den jo til jer, men det er trods alt min egen blog, så man kunne vel argumentere for, at det står mig frit for, hvornår jeg vil skrive. Men jeg stadig lidt træt af, jeg ikke har skrevet hele ugen.
Men der er sket gode ting i løbet af ugen. Jeg har fundet programmer til både computer og mobil, der hjælper min ikke-eksisterende selvkontrol, så jeg ikke KAN skrive/gå på facebook/lave noget andet ligegyldigt. Det hjælper - men går ud over jer. Det betyder også, at jeg faktisk har lavet noget på læsesalen. Er stadig bagud, forstås, men mindre end jeg ellers ville have været.
Det bedste, der er sket i denne uge, er også det bedste, der er sket i MEGET lang tid. Mine to smukke niecer er kommet til verden. Jeg var med under fødslen, hvilket er den største oplevelse! Og ud kom de fine og smukke. De ligner ikke hinanden. Den ene ligner min første niece og den anden ligner en rumpenisse - på den VIRKELIG søde måde. De er helt fantastiske, og jeg skal stramme mig an for ikke at flå dem ud af hænderne på alle de andre familiemedlemmer og erklære at yndlingsmosteren skal til NU!
Og nu er jeg træt. Rigtig træt. Jeg synes, jeg har læst til det stod mig ud af ørerne, men er alligevel bagud. Lillen står op hver morgen og erklærer, at nu skal jeg være mor. Jeg har dårlig samvittighed over for hende, E, bøgerne og opgaven, og det jeg helst vil, er jo bare at tage min familie under armen og tage ind på Riget og kigge på de små prutter.
Og Lillen er træt, og E er træt. E skulle have tjekket sin søvn i mandags på en søvnklinik, men valgte i stedet at brække sig, så nu skal vi vente til september med at få ham tjekket. Manden har være træt i minimum seks år, så han -og vi- trænger ærlig talt til noget nyt nu.
Og Lillens pædagog er i gang med at få hende til kun at sove en gang om dagen. Hvis hun var klar, var jeg helt med på den, men det er hun ikke. Når hun ikke får sovet nok, har vi den sureste, mest ked af det, trætteste lille dame derhjemme, og når argumentet er, at hun ikke er social nok i vuggeren, hvis hun sover to gange, så bliver jeg så mega irriteret. Jeg KAN ikke forstå, hvordan social-hed i vuggeren vinder over social-hed med forældrene. Hun har elendige dage, når hun kun sover en gang. Og hvis hun endelig ikke er sur, så går hun i seng klokken 18, og så får jeg hele halvanden time med hende. Og det er ikke kun fordi, jeg vil se hende mere, det er sgu også fordi, jeg mener, børn skal have mere tid sammen med deres forældre. God, vågen tid, that is. Nu har vi prøvet deres metode i en uge, og hvis det ikke bliver lavet om fra i morgen, så bliver jeg nødt til at forklare hende meget tydeligt, hvad det er, det gør ved vores familie, at vores datter skal være social i vuggeren. ÅH!
Hermed et meget træt indlæg fra en kvinde, der er usandsynlig træt af træthed!

Eksamensstress 2.0 (eller 9.8.11.45.20.1.3.17....)

En opgave på 25 sider. 5 uger. Og jeg er ca. ved nul. Vi siger held og lykke! Ser frem til mange blogindlæg, mange unødvendige sms'er til alle med en mobil og mange kopper kaffe.

Fik jeg nævnt, hvor lidt jeg har lyst, og hvor kort tid jeg har til at lave alt for meget? Det er egentlig en okay opgave. Skal skrive noget om ghettoer og diskurser. Og glæder mig til den del. Jeg kan godt lide at skrive opgaver. Hader at læse tekster, der skal bruges til at skrive opgaver. Især de teoretiske. Og det giver os et lille dilemma..

Går i gang... nu.. (med mindre der selvfølgelig er nogen, der har skrevet noget vigtigt på Facebook...)

En rigtig familie med vugger og det hele!

Efter forrige og lettere irritable indlæg tænker jeg, det nok er meget godt at informere om, at vi har det fint. Men jeg har nogenlunde lige så kort lunte over for teknik, der ikke fungerer, som jeg har over for at tunge ting, der skal løftes - især opad. Fx lorte nettoposer, der skulle op i vores gamle lejlighed på 4. Ergo vi bor i stuen nu. (E er nogen gange blevet en lille smule skræmt over, hvor gal det ALTID (og det der er faktisk en af de gange, hvor det er fuldstændig okay, at jeg skriver altid!) gør mig at løfte tunge ting opad. Han mente på et tidspunkt helt seriøst, at det måtte være en eller anden form for sygdom, og at det måske var en ide at søge læge...)
Anyway, nu har jeg næsten fået computeren til at holde kæft med at fortælle mig, at der ikke er mere plads - i hvert fald indtil næste gang jeg får en mail, så der er ro over hele fronten.

I dag var til gengæld endda en stor dag. Den lille hyggelige familie er ikke længere indhyldet i barslens trygge favn. E er startet på arbejde i dag (og man må gerne sende ham en venlig tanke, da han mødte en time for tidligt i dag. De havde rykket mødetidspunktet, men kunne altså ikke liiige finde hans nummer... Når vi snakker medarbejdere, der møder på arbejde klokken lort om morgenen, så googler vi lige en anden gang, ikke venner!)
Men det betyder også at Lillen nu skal være rigtigt i vuggestuen, og at jeg fra og med i dag skal aflevere hver morgen og faktisk får lov til at være med i hele vuggestueshowet. Hun skal være der helt til, E har fri - og der er ikke noget med at ringe efter forældrene, hvis man tuder. Heldigvis sagde hun ikke et pip, da jeg gik. Det var virkelig rart (for jeg er selvfølgelig ikke typen, der bare lidt gerne ville have hørt, hun i det mindste var en lille bitte smule træt af at hendes mor/det-bedste-i-verden/det-hun-ikke-kunne-leve-uden/indsæt-selv-mor-kompliment smuttede...selvfølgelig er jeg ikke det....) Men det var faktisk rart. Og hvor bliver man overrasket over ens prioriteringer! Jeg kan fx uden at blinke erklære, at det, jeg allerhelst ville lige nu, var at sidde på knæ og glo ind ad vinduerne til Lillens vugger, indtil E kommer og henter hende. Ikke fordi jeg er nervøs for, at hun bliver ked af det, men bare fordi jeg ville kunne se, hvad hun går over laver dernede. Hvem leger hun med (eller klasker i hovedet, eller hugger deres ting, for derefter at give dem tilbage og lege den gode, barmhjertige Robin Hood). Hvor meget spiser hun (jep, det går man faktisk op i)? Er hun glad? Går hun (...og WOOOOP! Sådan fik den ustyrligt stolte mor liiiige klemt ind AT HUN HAR GÅET I WEEKENDEN!!!) Som i: mere end to usikre skridt mens forældrene klapper og hepper som gale. Næ, rigtig gang, hvor vi ikke engang halvt tvang hende til det!! 'Amen hun er så god!!! - for man er sgu stolt! Lige gyldigt om hun så småt begynder nu eller først om 8 måneder, så er man bare så pisse stolt over, de har lært det med at sætte fødderne foran hinanden! (For vi ved jo, hvor mange voksne mennesker der kravler rundt ude på gaderne og er vildt irriteret over, at de aldrig lærte det lort.)
Det er egentlig lidt underligt, men jeg havde en eller anden teori om, at når ungerne først lærer det, så går de. Så det var først, da hun tog sit allerførste skridt for et par weekender siden, det egentlig gik op for mig, at hun nok ikke ville løbe Ærø rundt næste morgen..

Og lige til sidst: Nu hvor vi alle ved, at jeg blogger mindst en gang om dagen, så vil jeg lige sige, at jeg måske er lidt fraværende de næste par dage, da mini bliver et år, og vi har inviteret 30 mennesker (vi har en ALT for stor nærmeste familie!) ned i gården til kaffe og kage. Hvilket kun kan gå godt, da jeg ikke kan bage (udover monsterkager, forstås!), og det bliver regnvejr...

Ikke sådan en aften!!

E er ude og være nørd igen, og jeg havde en hel menneskefri aften foran mig med bloggeri, snask og dårligt fjernsyn. Sådan har det så ikke helt været! Lillen har været så udmattet (selvom hun sov næsten 2 1/2 time i vuggeren (som by the way går rigtig, rigtig godt!)), at hun ikke kunne overskue mad, bleer, mødre (især hendes egen), og hun kunne SLET ikke overskue det der søvn! Så jeg har brugt alt, alt for meget af min perfekte alenetid på at forklare hende, at hvis hun nu holder kæft og LIGGER STILLE, så kan man sove og alt vil blive godt igen!
Så hvis det her indlæg bliver underligt og usammenhængende, så er det fordi, jeg både skal skrive og se dårligt fjernsyn samtidigt. Hver eneste gang jeg kan høre nogen på trappen, bliver jeg helt panisk. E må bare ikke komme hjem nu! Jeg er ikke færdig med at skrive, og jeg føler mig overbevist om, at han ikke er helt med på at se Disco Dance Mums. - Hvilket jeg ustyrligt mange holdninger til, og vi er ikke engang kommet til reklamerne...HVOR SKAL DE HER MØDRE HOLDE DERES KÆFT OM HVAD DE HAR BESLUTTET DERES BØRN SKAL VIE DERES LIV TIL! - Og i øvrigt er den her dans sgu da for mærkelig!

Ej, og nu gider computeren heller ikke det, den skal!!!! Det bliver i morgen - eller en anden dag - det her!