A learning process...

Har tænkt en del over mit sidste indlæg. Jeg har fået et par småbekymrede kommentarer, så jeg tænker, det måske lød lidt...selvudslettende..?
Nå, men sådan er det i hvert fald ikke. Jeg har det fint, og jeg ved jo godt, det ikke har hold i virkeligheden.. Jeg ville gerne forklare det bedre, men jeg tror bare, jeg lader den være. Jeg er stadig ved at lære alt det her skrive-noget. Hvordan skal jeg beskrive det og den slags. Nogen gange glemmer jeg helt, der er folk på den anden side.. Men I er der jo. Ellers ville jeg jo aldrig få skrevet en skid.
Men det er lidt underligt, det her blog-halløj. Jeg læste en anden blog, hvor hun havde skrevet noget med, at det jo kun var en del af hende, der lå på bloggen. Det kom egentlig bag på mig, for hun er meget ærlig, og man føler, hun skriver om alt, men nu forstår jeg godt, hvad hun mener. Det er lige som om, at det, der er herinde, er øjebliksbilleder af mig. Nogle gange - hvis jeg fx er arrig - kommer det nok lidt hårdere ud, end hvis jeg havde skrevet det et par dage senere. Men det er sådan, det er lige på det tidspunkt, hvor jeg har brug for at skrive det ned.
Der er også ting, der ikke kommer på bloggen. Ting der er for personlige, ting der ville misforstås og den slags.
Jeg skal lære, hvordan det her fungerer. Jeg håber, jeg finder en gylden middelvej, for jeg vil ikke overtræde mine egen grænser - eller jeres. Det kan være, der kommer indlæg på, jeg fortryder, men er vist en del af det her...? Learning by doing...

Jeg har fundet en fejl..

Jeg mødte en af mine større fejl i igen forgårs. Det er egentlig ret simpelt - og uhyggeligt irrationelt. Det kom sig af, at jeg skulle skrive en arbejdsmail til en fra mit gamle arbejde om noget med nogle lokaler, vi gerne ville låne. Ham, jeg skrev til, svarede, at de kunne ikke låne os dem pga. pladsmangel, og desuden var de ikke meget for at låne ud til andre, som jeg sikkert vidste som tidligere ansat. Det var lige præcis den sidste sætning, der satte det hele i gang.
Jeg vil egentlig sige, at jeg ikke har det store imod at stå på egne ben, og man skal ikke være meget uenig med mig, før jeg gladeligt tager en diskussion - også selvom jeg er alene med mine holdninger, hvis jeg altså er sikker i min sag. Men hvis jeg er lidt usikker på et område, som fx arbejde (åbenbart), så kan jeg krølle helt sammen i skam og pinlighed, hvis jeg føler jeg har tabt bare en lille smule ansigt. Det ligger nogenlunde på linje med min dårlige samvittighed. For de her to ting kammer helt over, og min logiske sans forsvinder ud af vinduet i løbet af millisekunder. Hvis jeg nu skulle tvinge min logiske sans i gang, så vil jeg mene, at min tidligere søde kollega nok ikke har vendt øjne af mig på den anden side af skærmen og erklæret til resten af kontoret, at jeg er en kæmpe tåbe..... Så jeg kan sagtens se, det er irrationel og jævnt dumt. Jeg hører bare ikke efter, hvad jeg prøver at fortælle mig..
Lidt ligesom med min dårlige samvittighed, så satser jeg på, at det snart går over, nu hvor jeg er ekstra opmærksom på at få mig selv til at lukke røven! Jeg satser virkelig på det...

Min dyreste overspringshandling

Der er udsalg på asos.com... Det' farligt. Igen. Og der er meget tøj at kigge på.. Igen.
Og der er den fineste bh på vej mod Nørrebro...Igen..

Aftalen

E og jeg har lavet verdens bedste aftale. Det er det i hvert fald lige nu. Han ville gerne holde op med at drikke sodavand, og jeg ville gerne være typen, der løb to gange i ugen. Aftalen blev så, at jeg skal betale 50kr pr løbetur jeg ikke tager, og han skal betale 50kr, hver gang han drikker en halv liter sodavand. Det smarte i denne her lille aftale er, at jeg har mig en fantastisk veninde, der hiver mig ud to gange i ugen, plus at jeg er så jyde-nærrig, at det aldrig, ALDRIG kommer til at ske, at jeg skylder ham noget som helst - ligegyldigt hvor meget jeg så skal forhandle mig ud af det. Det endnu mere smarte er, at E er for dårlig til at se, hvor mange penge 50+50+50+50+50+50+50+50+50+50+.... egentlig bliver. Samtidig er han så syret afhængig af sodavand, så jeg kan få ham til nærmest alt, hvis jeg lokker med en gratis halvliters.
Derfor har jeg indtil nu inkasseret et par fantastiske nye bukser og en ny kjole, og så har jeg fået instrueret ham i at købe det helt rigtige bland selv slik, som han kan få en halv liter for at hente. Så jeg sidder lige nu (i løbetøj og gammel sved) og er i gang med at kværne for ca. 45 kr blandet. Er happy!














-Jep, jeg er ved at være godt igennem! Og så lader vi lige være med at kommentere at alt mit løberi kan være lidt lige meget så, ek'å'!

I den vilde harmoni

Jeg var til eksamen i onsdags. Det gik ganske fint. Havde af en eller anden underlig årsag svært ved at tage den helt seriøst.
Men jeg gik op, kom ud, var fri (i hvert fald resten af eftermiddagen). Og hvad gør man så? Jeg gik ud og købte mig lidt lækker mad og lagde mig på græsset på Island Brygge, hvor jeg kunne ligge og nyde solen, livet, se på vandet, menneskerne, lade tankerne flyde og have lidt kvalitetstid med mig selv. Det var så lækkert, og SÅ lang tid siden, jeg sidst har haft tid til det.
....
Og jeg synes virkelig, jeg er god til at være sammen med mig selv og nyde tankerne og alt det der. Jeg havde bare vold meget lyst til at spille "Where's my water" på min mobil.. Jeg var lige midt i en bane-agtig ting. OG JEG HAR KUN SPILLET PÅ TOILETTET HELE EKSAMENSPERIODEN! Og det er bare så lidt harmoni-agtigt at ligge et lækkert Københavnsk sted med yndlingsmad og solskin og så spille sit elskede Disney-spil på mobilen! ÅH.. Men jeg ælsker det!
Det fede er, at jeg tog et hipt retro-polaroid-kække-farver-billede og sendte til E og en veninde, for lig'som at understrege hvor meget jeg var i et med mig selv, og det var jo helt ærligt lidt meget løgn. Dog skal det siges, at jeg havde et SKØNT moment med "Where's my water"! Fik gennemført en hel bunke baner. Lykke!

(Har efterfølgende gennemført alt - igen. Det er lig'som om, jeg har mistet en rigtig god ven... SUK)