Træthed

Egentlig lidt træls at rende og have dårlig samvittighed over for min blog. Men hvis man kender mig, ved man, at jeg konstant har dårlig samvittighed over for en eller anden - og nu også min blog. Jeg skriver den jo til jer, men det er trods alt min egen blog, så man kunne vel argumentere for, at det står mig frit for, hvornår jeg vil skrive. Men jeg stadig lidt træt af, jeg ikke har skrevet hele ugen.
Men der er sket gode ting i løbet af ugen. Jeg har fundet programmer til både computer og mobil, der hjælper min ikke-eksisterende selvkontrol, så jeg ikke KAN skrive/gå på facebook/lave noget andet ligegyldigt. Det hjælper - men går ud over jer. Det betyder også, at jeg faktisk har lavet noget på læsesalen. Er stadig bagud, forstås, men mindre end jeg ellers ville have været.
Det bedste, der er sket i denne uge, er også det bedste, der er sket i MEGET lang tid. Mine to smukke niecer er kommet til verden. Jeg var med under fødslen, hvilket er den største oplevelse! Og ud kom de fine og smukke. De ligner ikke hinanden. Den ene ligner min første niece og den anden ligner en rumpenisse - på den VIRKELIG søde måde. De er helt fantastiske, og jeg skal stramme mig an for ikke at flå dem ud af hænderne på alle de andre familiemedlemmer og erklære at yndlingsmosteren skal til NU!
Og nu er jeg træt. Rigtig træt. Jeg synes, jeg har læst til det stod mig ud af ørerne, men er alligevel bagud. Lillen står op hver morgen og erklærer, at nu skal jeg være mor. Jeg har dårlig samvittighed over for hende, E, bøgerne og opgaven, og det jeg helst vil, er jo bare at tage min familie under armen og tage ind på Riget og kigge på de små prutter.
Og Lillen er træt, og E er træt. E skulle have tjekket sin søvn i mandags på en søvnklinik, men valgte i stedet at brække sig, så nu skal vi vente til september med at få ham tjekket. Manden har være træt i minimum seks år, så han -og vi- trænger ærlig talt til noget nyt nu.
Og Lillens pædagog er i gang med at få hende til kun at sove en gang om dagen. Hvis hun var klar, var jeg helt med på den, men det er hun ikke. Når hun ikke får sovet nok, har vi den sureste, mest ked af det, trætteste lille dame derhjemme, og når argumentet er, at hun ikke er social nok i vuggeren, hvis hun sover to gange, så bliver jeg så mega irriteret. Jeg KAN ikke forstå, hvordan social-hed i vuggeren vinder over social-hed med forældrene. Hun har elendige dage, når hun kun sover en gang. Og hvis hun endelig ikke er sur, så går hun i seng klokken 18, og så får jeg hele halvanden time med hende. Og det er ikke kun fordi, jeg vil se hende mere, det er sgu også fordi, jeg mener, børn skal have mere tid sammen med deres forældre. God, vågen tid, that is. Nu har vi prøvet deres metode i en uge, og hvis det ikke bliver lavet om fra i morgen, så bliver jeg nødt til at forklare hende meget tydeligt, hvad det er, det gør ved vores familie, at vores datter skal være social i vuggeren. ÅH!
Hermed et meget træt indlæg fra en kvinde, der er usandsynlig træt af træthed!