Arrrr, hva'?

Bare lige hurtigt: er der ikke nogen, der gider forklare, de der reklame-mennesker, og dem der har opfundet lortet, at DET GIVER IKKE MENING AT REKLAMERE MED, AT DIT HJEM BLIVER BAKTERIE-FRIT, FORDI MAN IKKE SKAL RØRE VED SÆBEPUMPEN!!
Det er simpelthen for dumt. Jo, der kommer sikkert en del bakterier mindre på din hånd....MEN DU SKAL JO FOR FA'EN ALLIGEVEL VASKE DEN! Røre-fri vandhaner, that I get. Røre-fri sæbepumper. That I do not get!
-og i den forbindelse vil jeg da lige nævne, at der øverst i reklamen ikke står, at firmaet/produktet er udarbejdet i samarbejde med "rådet for bedre hygiejne" eller noget i den stil. Nej, firmaet støtter rådet. Ergo de har deres logo med i reklamen.
Det er muligt, jeg går lige rigeligt op i en lortereklame, men hold nu kæft, hvor det irriterer mig. Lad nu vær, og vask dine hænder i stedet!

På sjette år og still nothing??

Jeg er p.t. (hader i øvrigt det udtryk) på mit 6. studieår. Det vil sige, at jeg har brugt de sidste fem hele år på at sidde med hovedet nede i en bog. Fem år! Det er der selvfølgelig mange, der gør, men det frustrerende er sgu, at jeg stadig ikke kan finde ud af at læse. I dag sad jeg på læsesal i kun fire timer, fordi jeg gik i vintertøjs-panik med Lillen og måtte bruge et par timer på at finde tøj til hende. Derudover var E syg, så det var mig, der skulle hente, hvilket selvfølgelig betød, at jeg brugte mine få timer på: at finde en ny løberute, at undersøge termostøvle-verdenen, at se på flyverdragter E sendte til mig, at skrive en HEL masse med min mødregruppe, at lægge neglelak. Og så kan du så selv gætte, hvor meget tid der var tilbage til at læse.
Det var helt ærligt også en røvsyg tekst, der i øvrigt ikke er relevant for min eksamen. Det, der så bare frustrerer mig, er, at jeg for det første læser teksten - jeg burde jo for fanden vælge at skimme den og få et overblik i stedet for at læse den, når den nu ikke er relevant. Der er jo rigeligt med andet læsestof at kaste sig over! Og for det andet, at når mit mål så åbenbart er at læse den, så burde jeg jo for fanden da bare gøre det! But nooooo!
Fem år! Og jeg kan stadig ikke finde ud af det.
Er det ikke bare et spørgsmål om at tage sig sammen, you ask? Jooo...det tror jeg også. Jeg aner bare ikke, hvordan man gør det.

HELP!

I øvrigt..

Hvad er det OL, gør ved os helt almindelige mennesker?
Jeg har en god veninde, der er typen, der bedst beskrives som gående hjemme med et forklæde på, en støvkost i den ene hånd og bolledej i den anden, mens hun går og siger "Herre Jemini". Nå, men hun ringede til mig for et par dage siden og erklærede, at hun sad og så 50m pistol - herrer... Så det så jeg derfor også. Desuden har jeg frivilligt tændt for fjernsynet for at se badminton, håndbold og haft fjernsynet tændt en hel aften, fordi jeg håbede, der ville komme en opsummering.
Derudover har jeg set stangspring, diverse løb, spring (hest), tennis, skeetskydning, hækkeløb, kajak, kvindefodbold (ser jeg lige nu - vi hepper på Canada, og det er ret spændende! Overtid i semifinalen!), alm. svømning, gymnastik - buk, medley-svømning og bueskydning.......og og og..
Desuden har jeg lige googlet, hvornår der er udspring og synkronsvømning, og jeg har lige irriteret mig over, at jeg ikke var hjemme, da der var trampolin.
Og jeg interesserer mig OVERHOVEDET ikke for sport. Som i slet, slet ikke. Og det gør min veninde heller ikke - i hvert fald ikke for 50m pistol.. Jeg kan normalt lige kæmpe mig til en håndboldfinale, hvis det er EM eller VM....og mit alternativ er rengøring. Så hvad er det, der sker hvert fjerde år? Jeg er virkelig fan af OL!
Må smutte. Der er snart straffesparkskonkurrence..
HEEEEP HEY!!

Jeg har fundet en fejl..

Jeg mødte en af mine større fejl i igen forgårs. Det er egentlig ret simpelt - og uhyggeligt irrationelt. Det kom sig af, at jeg skulle skrive en arbejdsmail til en fra mit gamle arbejde om noget med nogle lokaler, vi gerne ville låne. Ham, jeg skrev til, svarede, at de kunne ikke låne os dem pga. pladsmangel, og desuden var de ikke meget for at låne ud til andre, som jeg sikkert vidste som tidligere ansat. Det var lige præcis den sidste sætning, der satte det hele i gang.
Jeg vil egentlig sige, at jeg ikke har det store imod at stå på egne ben, og man skal ikke være meget uenig med mig, før jeg gladeligt tager en diskussion - også selvom jeg er alene med mine holdninger, hvis jeg altså er sikker i min sag. Men hvis jeg er lidt usikker på et område, som fx arbejde (åbenbart), så kan jeg krølle helt sammen i skam og pinlighed, hvis jeg føler jeg har tabt bare en lille smule ansigt. Det ligger nogenlunde på linje med min dårlige samvittighed. For de her to ting kammer helt over, og min logiske sans forsvinder ud af vinduet i løbet af millisekunder. Hvis jeg nu skulle tvinge min logiske sans i gang, så vil jeg mene, at min tidligere søde kollega nok ikke har vendt øjne af mig på den anden side af skærmen og erklæret til resten af kontoret, at jeg er en kæmpe tåbe..... Så jeg kan sagtens se, det er irrationel og jævnt dumt. Jeg hører bare ikke efter, hvad jeg prøver at fortælle mig..
Lidt ligesom med min dårlige samvittighed, så satser jeg på, at det snart går over, nu hvor jeg er ekstra opmærksom på at få mig selv til at lukke røven! Jeg satser virkelig på det...