Mig: 1 - Krop: 0

Muhahah! Jeg vandt! Forkølelsessåret fortrød og besluttede sig for at være noget andet. Hvad det var, fandt jeg aldrig ud af, men forkølelsessåret forsvandt i hvert fald. HA!

Og det var en fantastisk weekend med varm kakao og film og fantastisk mad og varm kakao og kærlighed og lave-ingenting-hed og spa og varm kakao og masser af øl og 12 (!) timers søvn. Og varm kakao!

Kan ikke sige andet, end at sådan noget er man simpelthen nødt til at gøre en gang i mellem. Det er fantastisk at komme ud og lave intet og bare være kærester uden nogen som helst forpligtelser. E erklærede, at sådan noget skulle vi gøre fire gange om året.... Så jeg regner med at lave en af de der facebook-indsamlinger en af de næste par dage. Det er jo for vores allesammens skyld, ikke!?

Walk-bloggin

Vil, mens jeg går hjem fra vuggeren, bare lige fortælle, at dagen i går ændrede sig til det bedre:-)
Blev puslet om af søde -og døve- bedsteforældre om eftermiddagen og sluttede dagen af med verdens bedste madklub, der for det første gav mig ret i al min brok og gav mig fantastiske fødselsdagsgaver.
Og og og så fik jeg en mail fra arbejde om, at de havde fået ændret på mine arbejdsopgaver, så nu hedder det 5 timer i ugen på det gamle projekt og 10 timer i ugen på et nyt projekt, der er MEGET mere indenfor mit område! Yay! So long lorte kommatering :-)

Fødselsdag

På lørdag er det min fødselsdag. Når det kommer til min fødselsdag, opfører jeg min stadig som en 9 årig. In my defence – så gør min mor det også! (Hun plejer at ringe til mig i januar og spørge, om jeg har forberedt mig på hendes fødselsdag – i marts...)

Men altså: Jeg har fødselsdag. Og jeg glæder mig! Sidste år blev brugt på at rende rundt på et hospital med Lillen for at få at vide at den ben-scanning, jeg havde brugt eftermiddagen på at få lavet, ja, den var scanner-damen nok ikke helt kompetent nok til at udtale sig om.. Og så var der selvfølgelig valg. All in all ikke den optimale måde at fejre min fødselsdag på, når man er så fødselsdagsfanatisk, som jeg er.

Men hvert år bliver jeg sgu alligevel rørt over, at de mennesker, jeg holder af, gider lege med og lade som om, jeg er 9. Min søster fulgte fx troligt med mig rundt sidste år og hyggede om mig på hospitalet, og mens jeg rendte ryddede op derhjemme... E står hvert år tidligt op og laver surprise-morgenmad, og der er altid en veninde eller søs, der bliver tvangsindlagt til at holde fri hele dagen for at holde hyggedag. Og de gør det. Hvert eneste år. På lørdag slæber jeg min søster med alle tre børn til Nørrebro (og vi husker lige at to af dem er under to måneder gamle) klokken 9 om morgenen(!) for at spise morgenmad med mig. Min veninde har ønsket fri fra arbejdet hele weekenden og kommer herover fra Aarhus – med sin nye kæreste – for at fejre mig. Og hun har sågar faket et ”Hvor lyder det hyggeligt, at vi skal i Zoo på din fødselsdag!!”. Min anden veninde lægger hus til en fest om aftenen, fordi det ikke er så nemt at holde mini-fest hos mig, når Lillen også skal være der. Og to andre veninder er ikke blevet spurgt, men har fået at vide, at på lørdag skal de til fest hos T, fordi meget vigtige mig har fødselsdag!...

Åh, gud... Når man sådan lister det op, så er det sgu da underligt, de overhovedet magter mig!

Men jeg vil gerne sige tak! Rigtig mange gange tak! Det er simpelthen så pisse sødt af jer, at I gider! Tak! Det er jo ikke underligt, jeg glæder en måned i forvejen hvert år..

Jeg er her stadig...

...jeg skal bare lige sove...og spise græs i solen med Lillen.

Det fede og det lede (min hjerne koger, så du må selv indsætte en titel, der er bedre..)

Hermed denne sommer i go' gammeldags hot-or-not-stil (nu på dansk):

DET LEDE (fordi det er federe at slutte med "alt" det gode)

• At det ikke har været sommer.
• At når det endelig har været sommer, så har jeg siddet på læsesal.
• At når jeg har siddet på læsesal, har den valgt at være gennemsnitligt 40 grader varm uden nogen form for ilt. (Det er nemlig den rareste måde at læse på: kogende uden ilt til hjernen, men med dejlig, daglig snigende hovedpine)
• At når jeg endelig får ferie (MANDAG!!!! WOOOOOP!!), så skal jeg arbejde.
• At nye fantastiske job har givet ustyrligt mange kedelige opgaver de sidste 3 måneder.
• At Lillen har været syg to gange, jeg halvanden gang, E en gang inden for de sidste fem uger - OG at Lillen og jeg ikke har trukket vejret uden at hoste og snotte samtidigt siden sidste torsdag. (Jeg er en delight på læsesalen!)
• At jeg ikke har set min TO (!!!!) nye niecer noget nær tilstrækkeligt på grund af eksamen.
• At jeg ikke forventer at sove før på mandag.
• At jeg overvejer at tage på all-inclusive ferie i efteråret med de to andre. (Hvis der er så meget som én sports-weirdo, der prøver at hive mig ned i poolen til 'ferie-fitness', eller et forstørret loddent dyr, der slæber Lillen med til 'børnedans med Dilbert-dovnedyr', så bliver der død ved flip-flop! I MEAN IT!)

DET FEDE (nu bliver du glad, kan du mærke det?)

• At jeg skal aflevere opgave om lidt og har FERIE!!
• At kedelige arbejdsopgaver faktisk kan overleves i væsentligt længere tid end forventet, når man har fantastiske kolleger.
• At når jeg har holdt pause på læsesalen har det inkluderet solskin og kanal-kig.
• At jeg har fået TO (!!!) nye niecer.
• At alt med vuggeren kører fantastisk, og at pædagogerne er virkelig søde.
• At jeg har det absolut mest nuttede barn i verden for tiden. Det er helt klart værd at troppe op på læsesalen med snot hele vejen rundt om benet, når man ved, det er fordi Lillen har stået og krammet det hele morgenen.
• At E og jeg lige har købt et get-away (der reklamerede med at være hyggeligt - ergo IKKE et romantisk get-away! Og der var pay-per-view-film med i tilbuddet og sovetryne-tjek ud og varm chokolade ad libitum og morgenkåber og alkohol!)
• At jeg overvejer at tage på all-inclusive ferie i efteråret. (ergo: skal ikke tænke på noget. NOGET! Som i slet ingen ting! Ingen hvor-skal-vi-spise-stress. Ingen shit-er-hun-sulten-igen-stress. Ingen hvor-fanden-er-der-en-legeplads-stress. INTET!)
• At far har det meget, meget, meget bedre. Fucking lorte tumorer kan skride ad helvedes til - og skanningen viste, at det var der sgu også nogen, der var!!! (Altså skredet ad helvedes til. HEEEEEP!)
• At der er flere fede ting end lede! (Hvis man altså inkluderer denne her...Men det gør man, så HEP)
• Jo! Der er sgu en god ting mere: At det er så varmt på denne læsesal, at jeg dagligt drikker 2-3 liter vand, og dermed forventer modella-hud inde for de nærmeste par dage!

Min indre teenager.

Jeg nævnte hende forleden (altså min indre teenager).Men lige nu, her midt på læsesalen, er hun der igen. (Og så er vi tilbage til det med øjebliksbillederne). Men jeg kan blive ramt af den vilde teenager-fnisen over kendte mænd....for real.
Grunden til, det kommer frem lige nu, er, at jeg sidder og hører Jason Mraz. Har lige opdaget et album, jeg ikke havde hørt. Og jeg ELSKER ham. Jeg falder for alle hans kliché udtalelser og synes, alt, hvad han siger på live-udgaverne, er sjovt (har fx lige fnist højlydt ned i min computer her på læsesalen), bliver totalt feel-good-agtig af hans musik og er sikker på, at hvis jeg bare gør, som han siger (eller gifter mig med ham), så bliver alt godt igen.

Det samme sker, når jeg ser film med Leonardo DiCaprio. Jeg har elsket ham siden Titanic og Romeo + Juliet. Og E ved godt, at kommer han en dag forbi, tager jeg Lillen under armen og smutter - skal da egentlig også lige have sagt det til Mr. Mraz. Det er lidt et problem, at han vist ikke vil børn, men jeg tænker, at Lillen er så sød og nuttet, at det ikke bliver noget issue, når han først har set hende..
Jeg har en kop med hans billede på, som har fulgt mig i mange år, og ja, jeg kommer helt sikkert til at græde den dag al limen, der holder den sammen, holder op med at virke. (den opmærksomme læser vil opdage, at det er den kop, der er på mit "profilbillede" herinde..)

Jeg troede faktisk, det ville gå over, når man blev ældre. Jeg kan tydelig huske, da jeg havde mit crush i Orlando Bloom (Ringenes Herre versionen med det lange lyse hår, tak!). Det var i gynmasiet, og jeg var udemærket klar over, at jeg var for gammel til at blive dødeligt forelsket i ham. Jeg synes egentlig, det var lidt pinligt, men gav til sidst efter og overplastrede min computer med billeder af ham.. Men nu går det vel helt ærligt snart over? Eller hvad? Lillen er dog på baggrunden af min computer nu...lidt endnu.

Måske skulle jeg helt ærligt holde kæft med at brokke mig over teenagere, og hoppe med på vognen i stedet og spamme mine facebookvenner med Leo-billeder med fine Mraz-citater nedenunder?

I kan da få lidt her:
Yndlingsmand:

(fra IMDB.com)
og yndlingssang:

Hent i øvrigt hans album "Live and Acoustic". Den er endelig på Spotify.

En ny uge..

...starter bedst, når man vågner af, at Lillen trykker sin lille runde næse ind mod min og kigger på mig med smilende, halvåbne øjne og siger: Hej! Hej! Hej! Hej! Hej! Hej!
Hermed en opfordring til alle om at anskaffe et sådant vækkeur!

Fredag del 1. Alkohol og muffins

Skrev to meget forskellige indlæg på min mobil i fredags. Og nu får I lige begge to. Dette er skrevet på vej ud til min far og det næste på vej tilbage.

Så var det jo, man havde haft en fantastisk uge! Den har været hård fordi, jeg sammenlagt har fået ca. en time til bare at ligge og kysse på lillen, der møffer rundt ovenpå mig, men det har været gode ting, der har holdt mig væk. Jeg har fejret, at en dejlig veninde har fået forlænget sit vikariat med 100.000 måneder med en masse rødvin og høje grin på en onsdag, og jeg har været småsnaldret inde og se en elendig musical hvor kostume-damen og koreografen skulle skydes (MAN SKAL HOLDE OP MED AT FOLK STRAMME, HVIDE JEANS PÅ MED VILJE!!! OG MAN SKAL HOLDE HELT OP MED AT ANSÆTTE KOREOGRAFER, DER LAVER DANSE SÅ DÅRLIGE, AT DE PASSER TIL FOLK, DER LIGNER, DE FRIVILLIGT GÅR I STRAMME, HVIDE JEANS!) Nå, men to store øl gør meget godt - eller i hvert fald bedre - og det giver en lyst til at lege ung og og tage til distortion og spise muffins, så det gjorde vi så!
Jeg har en eller anden svaghed for events i København, der gør, at man kan vandre rundt på gaden uden at skulle kigge efter rødt lys og biler. Jeg ved ikke hvorfor, men det virker så frit.

Hvor blev hun af??

Så gik hun live på Facebook, hvorefter hun forsvandt fra jordens overflade... Ikke det smarteste træk, men der var noget sol, der skulle nydes, en mini der skulle kysses, og en mand der skulle aes, da han har forladt en stortudende mini, hver eneste dag hele ugen, for hun er nemlig startet i vugger, og ja, det går sgu ikke helt som planlagt. Ikke fordi det går voldsomt dårligt (har min pædagog-veninde efterhånden fået banket ind i hovedet på mig. "I har været der én uge!"), men nok fordi vi havde regnet med det ville være åh-så-nemt, fordi sådan er type, er mini jo... NÅ!

Men jeg har tænkt meget på jer i løbet af ugen. Jeg tænkte fx på jer, da jeg så hele slyngebarnsbevægelsen gå en lille smule over gevind. Fair nok, man mener børn har det bedst tæt på sine forældre, men når man en meget varm maj dag ser en stakkels pelsklædt(!) hund(!) svøbt ind i en slynge(!) og klistret ind til sin lettere svedige(!) ejer, så er der simpelthen nogen, der bør træde ind, knalde ham en over nakken og redde den sølle, dehydrerede hund ud af slyngen! Måske man skulle skrive til Tryg, eller hvem det nu er, der laver den der reklame med hunden i bilen, og sige, at vi har et meget mere presserende problem på kogende-hund-fronten. Hvor meget kan man have behov for berøring?

Nu sidder jeg så på det der Ærø med svigerfamilien. Hvis du endnu ikke har været her, så er det fuldstændig lig'som en Morten Korch-film - bare med farver. Alt er fint og yndigt, folk er glade, "derovre bor den gamle skolelærerinde", øen har aldrig set en sky, "næ hej, jamen det var da hyggeligt", solskoldede skuldre, kolde øl, "hvor er det længe siden, vi har set dig", friturestegte pandekager med æblesnask, "vi ses i morgen til kaffe", mikroskopiske huse i alle farver, "det er så min søn og barnebarn", svedige mænd og "goddag, kære fætter!". Alle (og jeg mener virkelig alle) er i familien med min svigerfar. Fx talte vi i dag med min svigerfars farfars kusines barnebarn. For dem ved vi jo alle, hvem er... Men er er hyggeligt. Vi er her fordi en fin skonnert (...det er en båd...jeg ved ikke, hvad en skonnert er, men de siger, det er sådan en, jeg har set...) skulle i vandet igen, og det er der nogen i min svigerfars familie (surprise!), der på et tidspunkt har haft noget at gøre med.

Nu er klokken så næsten ti. Mini har sovet i over to timer, og E har sovet i snart to timer (han trak den da til lidt over otte). Så jeg vil også give fortabt og erklære, at når man er på Ærø, er der alligevel ikke så meget at gå glip af efter 20.30...med mindre der selvfølgelig er flere pandekager!

Børn og forårsaftner

Jeg sidder hos min søde veninde og læser til eksamen. Hun har lånt mig sin lejlighed, der ligger en spytklat fra min, mens hun er i Jylland, så jeg kan lege læsesal uden at skulle tænke over, hvornår læsesalen åbner og især uden at skulle høre på E, der sidder og spiller Diablo med stor glæde.
Nede i hendes gård er der en bunke børn, der leger, og der er noget virkelig hyggeligt ved larmen fra legende børn. Især om aftnen. Der bliver råbt en hel masse, så jeg har åbnet vinduet lidt, så jeg kan have dem som underlægningsmusik til min læsning. De leger krig - en mangfoldig krig, eller hvad man nu skal sige. Indtil nu har de i hvert fald haft både sværd, pistoler, flammekaster og vist også et par lyssværd i spil. Ikke så meget pis med, hvordan det virkelig er. (Fedt! Lige da jeg havde skrevet det, skærer en klar storesøster-stemme igennem med et "ja, ja, virkelig realistisk!"
Jeg vil vende tilbage til bøgerne, men synes lige, I skulle have det ultimative nu-er-det-sommer-lige-om-lidt-bevis:) Så kan man sende sine barndomssomre en lille tanke med gemmeleg i træerne, store kridtlege på vejen og rulleskøjten langs mure og plankeværker, så man havde noget at holde fast i HELE tiden.