Mig: 1 - Krop: 0

Muhahah! Jeg vandt! Forkølelsessåret fortrød og besluttede sig for at være noget andet. Hvad det var, fandt jeg aldrig ud af, men forkølelsessåret forsvandt i hvert fald. HA!

Og det var en fantastisk weekend med varm kakao og film og fantastisk mad og varm kakao og kærlighed og lave-ingenting-hed og spa og varm kakao og masser af øl og 12 (!) timers søvn. Og varm kakao!

Kan ikke sige andet, end at sådan noget er man simpelthen nødt til at gøre en gang i mellem. Det er fantastisk at komme ud og lave intet og bare være kærester uden nogen som helst forpligtelser. E erklærede, at sådan noget skulle vi gøre fire gange om året.... Så jeg regner med at lave en af de der facebook-indsamlinger en af de næste par dage. Det er jo for vores allesammens skyld, ikke!?

Yoga

Jeg var til yoga for første gang med en veninde i sidste uge.
Der er egentlig ikke så meget at sige om lige det. Men der skete dog noget, man bør skrive ned, så man husker det:
Helt i starten skulle vi ligge på vores madras og slappe af, og mærke hvordan det var, at være den vi var, der hvor vi var. - det lyder lidt hippie-agtigt, men det er det vel egentlig også, det der yoga.
MEN det, der er værd at huske, er, at da jeg lå der og følte, blev jeg glad. Helt glad. Og lykkelig. Jeg blev bare lige oversvømmet af glæde over mit liv og min familie og særligt min datter.
Den følelse skal jeg huske.

Fødselsdag

På lørdag er det min fødselsdag. Når det kommer til min fødselsdag, opfører jeg min stadig som en 9 årig. In my defence – så gør min mor det også! (Hun plejer at ringe til mig i januar og spørge, om jeg har forberedt mig på hendes fødselsdag – i marts...)

Men altså: Jeg har fødselsdag. Og jeg glæder mig! Sidste år blev brugt på at rende rundt på et hospital med Lillen for at få at vide at den ben-scanning, jeg havde brugt eftermiddagen på at få lavet, ja, den var scanner-damen nok ikke helt kompetent nok til at udtale sig om.. Og så var der selvfølgelig valg. All in all ikke den optimale måde at fejre min fødselsdag på, når man er så fødselsdagsfanatisk, som jeg er.

Men hvert år bliver jeg sgu alligevel rørt over, at de mennesker, jeg holder af, gider lege med og lade som om, jeg er 9. Min søster fulgte fx troligt med mig rundt sidste år og hyggede om mig på hospitalet, og mens jeg rendte ryddede op derhjemme... E står hvert år tidligt op og laver surprise-morgenmad, og der er altid en veninde eller søs, der bliver tvangsindlagt til at holde fri hele dagen for at holde hyggedag. Og de gør det. Hvert eneste år. På lørdag slæber jeg min søster med alle tre børn til Nørrebro (og vi husker lige at to af dem er under to måneder gamle) klokken 9 om morgenen(!) for at spise morgenmad med mig. Min veninde har ønsket fri fra arbejdet hele weekenden og kommer herover fra Aarhus – med sin nye kæreste – for at fejre mig. Og hun har sågar faket et ”Hvor lyder det hyggeligt, at vi skal i Zoo på din fødselsdag!!”. Min anden veninde lægger hus til en fest om aftenen, fordi det ikke er så nemt at holde mini-fest hos mig, når Lillen også skal være der. Og to andre veninder er ikke blevet spurgt, men har fået at vide, at på lørdag skal de til fest hos T, fordi meget vigtige mig har fødselsdag!...

Åh, gud... Når man sådan lister det op, så er det sgu da underligt, de overhovedet magter mig!

Men jeg vil gerne sige tak! Rigtig mange gange tak! Det er simpelthen så pisse sødt af jer, at I gider! Tak! Det er jo ikke underligt, jeg glæder en måned i forvejen hvert år..

Lidt ro

Sidder på en bænk ved en sø. Chris Martin synger mig i øret og København har hverdagstravlt omkring mig. Og jeg sidder bare lige her. Skriver lidt, tænker lidt, stener lidt. Kæft, det var tiltrængt.
Skriver snart om lorten og alt det andet. Men nyder lige roen lidt mere...
Ahhhhh..