Lortedag på uni

Jeg sidder på læsesal og skal forberede et oplæg til på torsdag. Jeg er på hold med 6 andre. De ved alle sammen alt om alting og joker med de teoretikere, vi arbejder med, som jeg ikke aner, hvem er. Teori har aldrig været min stærke side. Jeg får at vide, at mine kompetencer er, at jeg er god til at tænke videre og sådan.... og jeg ved godt, jeg er klog....på en eller anden måde. Med for satan hvor uni er ekspert i at få dig til at føle dig som den mest uvidende person på kloden...
Jeg synes altid, der er en grund til, at det også er "rigtig svært lige nu". Lige nu tager jeg fx lektioner på et andet fag end mit eget, og de tænker bare helt anderledes, end jeg gør. Og der skal jeg skrive en bachelor-størrelsesopgave. IGEN! Jeg har jo for fanden lige skrevet sådan én.
Måske er uni bare svært. Ikke så mange ekstra undskyldninger. Det er svært.
Røv.

Går ned og køber kaffe!

Walk-bloggin

Vil, mens jeg går hjem fra vuggeren, bare lige fortælle, at dagen i går ændrede sig til det bedre:-)
Blev puslet om af søde -og døve- bedsteforældre om eftermiddagen og sluttede dagen af med verdens bedste madklub, der for det første gav mig ret i al min brok og gav mig fantastiske fødselsdagsgaver.
Og og og så fik jeg en mail fra arbejde om, at de havde fået ændret på mine arbejdsopgaver, så nu hedder det 5 timer i ugen på det gamle projekt og 10 timer i ugen på et nyt projekt, der er MEGET mere indenfor mit område! Yay! So long lorte kommatering :-)

ÅH!!

Jeg kan ikke fordrage, når folk poster "Sikke en forfærdelig dag. Hele livet blev lige vendt rundt" på Facebook, og så nægter at fortælle, hvad de snakker om, fordi "det er privat". SÅ LAD VÆRE MED AT SKRIVE DET PÅ FACEBOOK!!!
Det her bliver den slags indlæg. Så flygt, hvis du bliver arrig af den slags.

Det er flere elementer i mit liv, der simpelthen pisser mig af for tiden. Og gør mig ked af det.
Men lige nu er jeg pisse irriteret! Røv!

....Amen man kan jo ikke skrive en skid, når man ikke vil sige noget...!!!!

Åh! og mere røv!
Og så har jeg forkølelsessår og lilla hår for crying out loud! Og lorte studie og lorte job og lort!

Ellers har jeg det fint!

Og kære du, der lever på den anden side af vandet: kom hjem med det vuns!

Og tillykke til mig!

NÅ!!!
Nemesis, du er en nar! Hvad lavede jeg så på min fødselsdag? Jo, jeg brækkede fra morgen til aften. For det er nemlig sådan, jeg elsker at fejre mig selv...Så deeet.
Jeg havde fået et glas rødvin (eller en del), men et af dem, kunne jeg sgu ikke tåle. Jeg har haft tømmermænd før - og det var ikke det...
Så mens jeg lå med hovedet i en spand/toilettet/spand/køkkenvasken (-ja, den var lækker, men der var en på toilettet)/spand/spand/toilettet/... så passede dyrene i zoo sig selv, E's arbejdsfest fejrede høsten uden os, og sidst men ikke mindst måtte mine fire veninder feste et brag af en fest, mens jeg så temalørdag på DR2... ÅHHH!
Heldigvis var jeg opretstående om søndagen, hvor far og søster (plus mand og en bunke børn) kom forbi. Der var kaos, og det var dejligt. Rigtig dejligt!

Søndag aften kom der et afslappet suk fra E og et "Så er den fødselsdagsweekend veloverstået". Needless to say: vi er ikke helt enige på det punkt.. Men alt taget i betragtning var det en okay weekend. Da jeg altså var holdt på med at brække mig. Men det var nu meget hyggeligt, at have fire veninder siddende ved morgenbordet med boller og kage (de sagde var GOD) mens jeg småsov eller løb ud på toilettet. Og det var dejligt med en Lillen, der flagede for mig (eller tævede mig med et flag) og råbte "Huaaaaaa" om aftenen. Og søndag var hyggelig med familien.

Men lad os bare sige, vi prøver igen til næste år..

Fødselsdag

På lørdag er det min fødselsdag. Når det kommer til min fødselsdag, opfører jeg min stadig som en 9 årig. In my defence – så gør min mor det også! (Hun plejer at ringe til mig i januar og spørge, om jeg har forberedt mig på hendes fødselsdag – i marts...)

Men altså: Jeg har fødselsdag. Og jeg glæder mig! Sidste år blev brugt på at rende rundt på et hospital med Lillen for at få at vide at den ben-scanning, jeg havde brugt eftermiddagen på at få lavet, ja, den var scanner-damen nok ikke helt kompetent nok til at udtale sig om.. Og så var der selvfølgelig valg. All in all ikke den optimale måde at fejre min fødselsdag på, når man er så fødselsdagsfanatisk, som jeg er.

Men hvert år bliver jeg sgu alligevel rørt over, at de mennesker, jeg holder af, gider lege med og lade som om, jeg er 9. Min søster fulgte fx troligt med mig rundt sidste år og hyggede om mig på hospitalet, og mens jeg rendte ryddede op derhjemme... E står hvert år tidligt op og laver surprise-morgenmad, og der er altid en veninde eller søs, der bliver tvangsindlagt til at holde fri hele dagen for at holde hyggedag. Og de gør det. Hvert eneste år. På lørdag slæber jeg min søster med alle tre børn til Nørrebro (og vi husker lige at to af dem er under to måneder gamle) klokken 9 om morgenen(!) for at spise morgenmad med mig. Min veninde har ønsket fri fra arbejdet hele weekenden og kommer herover fra Aarhus – med sin nye kæreste – for at fejre mig. Og hun har sågar faket et ”Hvor lyder det hyggeligt, at vi skal i Zoo på din fødselsdag!!”. Min anden veninde lægger hus til en fest om aftenen, fordi det ikke er så nemt at holde mini-fest hos mig, når Lillen også skal være der. Og to andre veninder er ikke blevet spurgt, men har fået at vide, at på lørdag skal de til fest hos T, fordi meget vigtige mig har fødselsdag!...

Åh, gud... Når man sådan lister det op, så er det sgu da underligt, de overhovedet magter mig!

Men jeg vil gerne sige tak! Rigtig mange gange tak! Det er simpelthen så pisse sødt af jer, at I gider! Tak! Det er jo ikke underligt, jeg glæder en måned i forvejen hvert år..

Lidt ro

Sidder på en bænk ved en sø. Chris Martin synger mig i øret og København har hverdagstravlt omkring mig. Og jeg sidder bare lige her. Skriver lidt, tænker lidt, stener lidt. Kæft, det var tiltrængt.
Skriver snart om lorten og alt det andet. Men nyder lige roen lidt mere...
Ahhhhh..