Grunden til, det kommer frem lige nu, er, at jeg sidder og hører Jason Mraz. Har lige opdaget et album, jeg ikke havde hørt. Og jeg ELSKER ham. Jeg falder for alle hans kliché udtalelser og synes, alt, hvad han siger på live-udgaverne, er sjovt (har fx lige fnist højlydt ned i min computer her på læsesalen), bliver totalt feel-good-agtig af hans musik og er sikker på, at hvis jeg bare gør, som han siger (eller gifter mig med ham), så bliver alt godt igen.
Det samme sker, når jeg ser film med Leonardo DiCaprio. Jeg har elsket ham siden Titanic og Romeo + Juliet. Og E ved godt, at kommer han en dag forbi, tager jeg Lillen under armen og smutter - skal da egentlig også lige have sagt det til Mr. Mraz. Det er lidt et problem, at han vist ikke vil børn, men jeg tænker, at Lillen er så sød og nuttet, at det ikke bliver noget issue, når han først har set hende..
Jeg har en kop med hans billede på, som har fulgt mig i mange år, og ja, jeg kommer helt sikkert til at græde den dag al limen, der holder den sammen, holder op med at virke. (den opmærksomme læser vil opdage, at det er den kop, der er på mit "profilbillede" herinde..)
Jeg troede faktisk, det ville gå over, når man blev ældre. Jeg kan tydelig huske, da jeg havde mit crush i Orlando Bloom (Ringenes Herre versionen med det lange lyse hår, tak!). Det var i gynmasiet, og jeg var udemærket klar over, at jeg var for gammel til at blive dødeligt forelsket i ham. Jeg synes egentlig, det var lidt pinligt, men gav til sidst efter og overplastrede min computer med billeder af ham.. Men nu går det vel helt ærligt snart over? Eller hvad? Lillen er dog på baggrunden af min computer nu...lidt endnu.
Måske skulle jeg helt ærligt holde kæft med at brokke mig over teenagere, og hoppe med på vognen i stedet og spamme mine facebookvenner med Leo-billeder med fine Mraz-citater nedenunder?
I kan da få lidt her:
Yndlingsmand:
(fra IMDB.com)og yndlingssang:
Hent i øvrigt hans album "Live and Acoustic". Den er endelig på Spotify.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar