WHAAAAAAATTTT??

Jep, så bliver der tastet. Og det kommer sgu også bag på mig.
Og jeg ved ikke engang, hvad jeg skal skrive, men nu skriver jeg alligevel.
December gik op i opgave - og sygdom, fordi det er så pissefedt at kombinere de to. Januar har været arbejde. E blev fyret lige inden jul, så jeg har givet den (næsten) fuld gas på arbejdet. Og (sæt dig lige ned til den her, for nu bliver det vildt) JEG HAR ELSKET DET!!! Jeg har ikke sat et eneste komma, som jeg ellers brugte det meste af efteråret på. Og jeg har fået ny projektleder, og vi er pisse gode sammen. Så jeg får lov til alt muligt, og det er så fedt. Så fedt, at jeg overhovedet ikke gider det der studie, der starter i overmorgen. Og jeg har i øvrigt heller ikke læst. Skulle have gjort det i fredags, men tænkte det var federe at være pms-agtig, og skulle have gjort det i dag, men havde for mange tømmermænd og ALT for hyggelig en familie. For det er sgu ikke svært at vælge, hvad man vil, når bøgerne ligger på bordet, og Lillen samtidig råber "kom" og vil have en ind i en lidt for lille papkasse og lege hule med hende og E, eller gå tur og kigge på hunde, eller lege kysseleg, eller danse eller putte på sofaen.. Det er overhovedet ikke svært.
Nu vil jeg til gengæld gå i seng, for jeg skal være very busy and important i morgen - og jeg lugter (og ligner) stadig det værtshus, der drak mig fuld med gode damer i går...

Januar, du var så fin og rar. Hvor forsvandt du hen med alle dine dage?

Lortedag på uni

Jeg sidder på læsesal og skal forberede et oplæg til på torsdag. Jeg er på hold med 6 andre. De ved alle sammen alt om alting og joker med de teoretikere, vi arbejder med, som jeg ikke aner, hvem er. Teori har aldrig været min stærke side. Jeg får at vide, at mine kompetencer er, at jeg er god til at tænke videre og sådan.... og jeg ved godt, jeg er klog....på en eller anden måde. Med for satan hvor uni er ekspert i at få dig til at føle dig som den mest uvidende person på kloden...
Jeg synes altid, der er en grund til, at det også er "rigtig svært lige nu". Lige nu tager jeg fx lektioner på et andet fag end mit eget, og de tænker bare helt anderledes, end jeg gør. Og der skal jeg skrive en bachelor-størrelsesopgave. IGEN! Jeg har jo for fanden lige skrevet sådan én.
Måske er uni bare svært. Ikke så mange ekstra undskyldninger. Det er svært.
Røv.

Går ned og køber kaffe!

Jajaja jeg er på vej!!

Jeg skal alting i dag! Som i denne slags dag:

• Lidt over otte: øjenlæge med Lillen
• Lidt i ni: aflevere Lillen
• Lidt over ni: læselæselæse
• Lidt over elleve: timer på uni
• Klokken 14: frisør (jaaaa)
• Klokken 15: hente Lillen
• Klokken 15.45: forældresamtale i vugger
• Klokken ubestemt: forberede fest med arbejdet (inkl. at jeg er kommet til at love at bage cheese cake til 15 mennesker...Og vi ved jo, hvor fantastisk jeg er i et køkken...)

-så det er måske ikke så mærkeligt, at jeg har fået forkølelsessår...

Jeg glæder mig til gengæld en del til det meste. Mit hår har omdannet sig til en hat, så frisør bliver godt! Det er min første forældresamtale, og jeg er virkelig spændt på den gode måde. Glæder mig helt til at høre, hvordan hun er dernede. Er hun den samme som derhjemme?
Og det er søde mennesker, jeg skal være sammen med, når jeg fucker cheese caken op. Rigtig søde, så det er jo altid noget!
Har i øvrigt store planer/håb om at skrive mere. Savner det for tiden.. Er der nogen, der har nogle timer i overskud, jeg kan få?

På sjette år og still nothing??

Jeg er p.t. (hader i øvrigt det udtryk) på mit 6. studieår. Det vil sige, at jeg har brugt de sidste fem hele år på at sidde med hovedet nede i en bog. Fem år! Det er der selvfølgelig mange, der gør, men det frustrerende er sgu, at jeg stadig ikke kan finde ud af at læse. I dag sad jeg på læsesal i kun fire timer, fordi jeg gik i vintertøjs-panik med Lillen og måtte bruge et par timer på at finde tøj til hende. Derudover var E syg, så det var mig, der skulle hente, hvilket selvfølgelig betød, at jeg brugte mine få timer på: at finde en ny løberute, at undersøge termostøvle-verdenen, at se på flyverdragter E sendte til mig, at skrive en HEL masse med min mødregruppe, at lægge neglelak. Og så kan du så selv gætte, hvor meget tid der var tilbage til at læse.
Det var helt ærligt også en røvsyg tekst, der i øvrigt ikke er relevant for min eksamen. Det, der så bare frustrerer mig, er, at jeg for det første læser teksten - jeg burde jo for fanden vælge at skimme den og få et overblik i stedet for at læse den, når den nu ikke er relevant. Der er jo rigeligt med andet læsestof at kaste sig over! Og for det andet, at når mit mål så åbenbart er at læse den, så burde jeg jo for fanden da bare gøre det! But nooooo!
Fem år! Og jeg kan stadig ikke finde ud af det.
Er det ikke bare et spørgsmål om at tage sig sammen, you ask? Jooo...det tror jeg også. Jeg aner bare ikke, hvordan man gør det.

HELP!