E sidder og ser en eller anden film. Hovedpersonen (tror jeg nok, det er) er ham den bange i klassen, der ikke tør gøre noget... Okay, nu sker der et eller andet i filmen, jeg ikke helt fanger. Nå anyways så kom jeg til at tænke på mig i folkeskolen.
Jeg var så bange for alting. Jeg var bange for at gøre ting, jeg enten bare troede, var noget, man ikke måtte, eller noget, jeg på nogen måde, syntes var skræmmende. (For at sætte det i perspektiv kan jeg fortælle, at jeg stadig ser ting på skræmme-niveau med Buffy uden lyd...om dagen... Så forestil dig, hvor bange jeg var for alt, da jeg var 10!)
Engang bukkede jeg under for presset og gjorde noget, som var så ulovligt, at jeg nok burde have været i en eller anden form for børnefængsel: Jeg sparkede til en bold...INDENFOR. Og jeg ramte den ad helvede til, og den ramte en af de der lamper, der var i alle klasseværelser i 90'erne. Jeg panikkede med hele kroppen, og drengene satte den dims, der røg løs, fast igen. Man kunne intet se, og jeg havde overlevet at bryde loven.
Nu er jeg så født med mere samvittighed end det meste af Fyn tilsammen, så jeg ringede skælvende til min lærer et par dage efter, fordi jeg nærmest ikke havde hørt et ord af, hvad lærerne sagde i nogen af timerne, fordi jeg bare sad og stirrede på den der lampe, der sikkert ville out'te mig på et eller andet tidspunkt. Og så ville jeg sikkert KOMME PÅ KONTORET! Oh no!! Nåmenaltså...min mor nærmest befalede mig til sidst at ringe til min lærer og lette mit tunge hjerte...Og jeg kan så tydeligt huske det. Det må have været den mærkeligste samtale for hende. "Hej det er M...Det er fordi, jeg øhm i sidste uge.....øhm... sparkede til en bold....øhm....og så ramte den en lampe oppe ....asså den ved tavlen...og dersketevistikkenogetmumlemumlemumle...deterjegvirkeligkedaf...."
Hun var selvfølgelig pænt ligeglad.
Og det var så en lille anekdote...sådeeeet...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar